Moltke-Leth Advokater blev etableret i 1939 af landsretssagfører Børge Moltke-Leth og hører til Danmarks ældste advokatfirmaer. Firmaets kerneområde er erhvervsorienteret rådgivning til erhvervsvirksomheder, organisationer og privatpersoner. De mange år i advokatbranchen har givet os stor erfaring indenfor rådgivning af såvel veletablerede virksomheder som helt nystartede. Vi lægger vægt på, at alle vore klienter uanset branche og størrelse har krav på en hurtig, kreativ, kompetent og engageret sagsbehandling. Firmaet har siden 1985 været medlem af en af verdens største sammenslutninger af mindre, uafhængige advokatkontorer Lawyers Associated Worldwide, LAW. Vi er således i stand til at tilbyde vore klienter advokatrådgivning uanset hvilke dele af verden, klientens forretninger vedrører.
|